spillets AI skylden. For det meste vader øglerne nemlig rundt som en skydeskive i tivoli, indtil du kommer tæt nok på, hvor de så vil angribe dig ved at løbe i en lige bane imod dig, det vil sige at de ikke er særligt svære at stoppe med et par velplacerede skud.
Lyd
Jamen hårdpumpet action præget techno musik, det måske meget godt til det normale skydespil, men i et spil som Dino Stalker havde det muligvis været lidt mere harmonisk at smide nogle jungle trommer ind, som i for eksempel Turok. Lyden af skuddene man sender imod øglerne er lidt tamme, og det er desværre ligegyldigt, hvilket våben man nu vælger at bruge. Lyden virker ikke som om den er ordentligt gennemarbejdet, techno musikken er jo lidt en smagssag, men jeg fandt den ikke særligt god og nærmest lidt malplaceret.
Grafik
Her svinger Dino Stalker meget. Grafikken er ikke just imponerende på nogen måde, men der hvor jeg vil sætte en finger, er animationerne af de forskellige dinoer - de virker meget stive, og det er nærmest et latterligt syn at tre velociaraptore løber lige imod dig, og at deres gang så viser sig at være fuldkommen identisk, som en animation der er blevet sat til at køre loop på samme tid, ærgerligt for det fjerner en del af spillets flow.
Banerne er temmelig ensformige, selv om der både er mulighed for at komme over og under vandet, samt muligheden for at løbe rundt i en tæt bevokset skov. Så ligner alle sammen stort set hinanden i deres uformning.
Konklusion
For det første kommer man alt for hurtigt igennem spillet selvom gameplayet som sådan er okay. Muligheden for at spille to sammen imod computeren er rigtig fin, hvis man altså bare kan finde ud af, hvem der skal sidde med pistolen. Dino Stalker mangler en del arbejde både på grafikken og lyden, men det allerstørste problem er kontrollen med G-Con 2, som ellers er en rigtigt god ide. Det er næsten umuligt at spille Dino Stalker med pistolen, og man går hurtigt over til joypaden, her mister spillet jo så det meste af sin pointe, da det jo er beregnet som et skyde spil!