benzinstation eller køre i spillets Circuit-bane, men det er kun små pauser i det rutineprægede gameplay. Når man endelig har nået hen over den sløve start får man muligheder for at udvide sin forretning og sin lastbil, men det hjælper ikke meget når gameplayet stadig kører i ring. Missioner er der sådan set nok af, og spillet har også fået tre sjove multiplayer modes til Internetbrug, men single-player delen er så dødkedelig at en normal gamer hurtigt vil lade spillet samle støv på hylden.
Lidt for stram deadline
På det tekniske område er King of the Road et spil der har fået alt, alt for lidt tid til at blive poleret. Ved første øjekast er spillets arealer enormt store, men når man har udforsket dem lidt mere er der ikke så meget andet end en grim vej og et træ i ny og næ. Bygningerne er meget firkantede og ligner faktisk hinanden på en prik, og de forskellige lastbiler er så kantede og statiske at man skulle tro det var løgn.
Lyden i KotR er for det meste sparet væk, men når der endelig høres en fugl eller en flod i baggrunden er det en utrolig monoton lyd, der har lidt hårdt af en grum komprimering. Baggrundsmusikken er til gengæld meget varieret med alt fra jazz til hard-rock, men desværre bliver den alt for ofte overdøvet af de irriterende lydeffekter. Det er rimelig åbenlyst at spillet har haft en meget stram deadline der for alt i verden skulle nås, og derfor må man også leve med at spillet går ned i tide og utide.
Så niche som noget kan være
Målgruppen hos JoWood er ret svær at gennemskue, for spillet er både for kedeligt til den generelle befolkning og for grimt til gamere. King of the Road er en absolut niche titel der kun kan nydes af de mest fanatiske truckerfans, der bare vil køre lastbil uden at tænke så meget på kvalitet. Alle andre bedes se sig ekstra godt omkring hvis de virkelig ikke kan finde noget bedre at bruge pengene til, for KotR er den type spil der er glemt få dage efter udgivelsen.