Freekstyle
SSX klon?
Hidtil har ingen forsøgt sig med realistiske motocross spil, det mest realistiske forsøg må siges at være ”MX Rider”, som udkom sidste år. EA BIG har dog valgt helt at blæse på realismen, og så i stedet lave en gang heftig race, med tonsvis af tricks i bedste SSX stil. Slægtskabet med SSX er tydeligt, EA BIG har helt klart valgt at gå ud fra den helt samme opskrift, hvilket både er godt og dårligt, da spillet nu skal ses i forhold til fx SSX Tricky, og her kan jeg med det samme sige, at Freekstyle er taberen. EA BIG har dog fået rettighederne til et par af de store navne, inden for motocross tricks: Mike Metzger, manden der har brækket flere knogler, end han kan tælle, ”Mad” Mike Jones, der for et par år siden udførte et 40 meter langt hop med en sort sæk over hovedet (!). Derudover medvirker Brian Deegan også. Resten af figurerne er fiktive, men stadig yderst underholdende. ”Reglerne” er simple: Det gælder om at komme først, og dine 5 modstandere vil naturligvis ikke lade dig slippe af med sejren uden kamp til stregen. Undervejs kan man fylde sit "boost-meter" ved at lave tricks, som man så kan bruge til at få ekstra fart på maskinen i kortere perioder. Circuit, traditionel turnering. Tre runder, hver bestående af tre omgange på banen. Gennemfør, og du får adgang til en ny bane. Single race, giver sig selv (2-player mulighed). Freestyle, som er en slags ”trick-mode”(2-player mulighed). Freeride, giver sig selv. Der er absolut INTET nyt at hente i Freekstyle, hvis du har prøvet en af SSX spillene eller Sled Storm. Faktisk vil jeg mene Freekstyle er den dårligste af de tre (fire). Efterhånden som du kommer længere i spillet, unlocker du flere motocross cykler, og flere figurer/kørerer du kan vælge. De vildeste tricks! EA BIG har som sædvanlige været yderst kreative når det kommer til spillet forskellige tricks. Alle virkelighedens tricks er inkluderet, men EA BIG har så lige sat lidt ekstra guf på og du vil så være i stand til at fyre de mest overdrevne tricks af. Hvis man holder sig på cyklen og lader være med at styrte for meget, bliver et specielt "Freek-o-meter" stille fyldt og når det sker, kan man |
lave det helt specielle "Super Sick Trick": DET er morsomt, pludselig får man ild i røven, motorcyklen booster helt vildt op, alting bliver sløret omkring én, og nu har man så ganske kort tid til at lave flere tricks for at blive i denne kanon-hurtige "Freekoutzone".
Det er desværre begrænset hvor mange tricks der er i alt, de har forsøgt at rette lidt op på det ved at lave "tweaks" på alle tricks, men selv denne fordobling er bare ikke nok. Og det er bare sørgeligt, at de forskellige kørere man kan vælge imellem ikke har personlige varianter af tricks'ne. Alle kan de samme tricks på den samme måde. Så når man har gennemført med en figur, er der ikke meget grund til at gentage succesen med en anden. I stedet kan man lave kombinationer af tricks, men det kræver "bare" ekstrem højde på et hop frem for hukommelse eller hurtige fingre på tasterne (sidstnævnte er dog også en fordel:). De 14 baner er enormt lange, fyldt med kæmpemæssige hop så man får masser af gode chancer for at lave tricks. En sjælden gang imellem kan man vælge en alternativ rute, og der er også hemmelige smutveje gemt rundt omkring. Præcis samme type baner som i SSX og Sled Storm - bare uden sne. Grafik/Lyd Grafikmæssigt leverer Freekstyle varen upåklageligt, dog uden nogensinde at blive en blære-titel. Man har en rigtig god fornemmelse for fart og højderne. Jeg savner lidt mere variation i grafikken, lidt flere frække effekter ville heller ikke være af vejen. Lyden er ikke helt samme klasse som konkurrenterne, man mærker hurtigt, at der ikke er lagt den samme vægt på kommentarerne som i fx SSX. Maskinernes brummen er også langt fra topklasse. Konklusion Freekstyle er et ganske godt spil. Desværre er der et par problemer der hæmmer spillet i at score de helt vilde karakterer. ALT er 100% genbrug fra EA BIG’s tidligere spil, så du skal ikke forvente originalitet. Jeg må vel nok konkludere, at spillet er et stykke venstrehåndsarbejde fra EA's side, de må siges at have valgt den sikre stil. |
Anmelders vurdering
7/10