Men det kreative hjørne stopper ikke her, tværtimod. For udover skaterparken, kan man også fremstille sin egen skater, og her er der virkelig rige muligheder for at lege med fantasien. Man kan både sætte hjælme, støvler, hængebukser, shorts, reklametrøjer (med Nokia), 80’er briller og meget meget mere på ens personlige skater, som man desuden også selv vælger ansigt på.
Smukt, så at sige
Grafikken i Tony Hawk Pro Skater 3 ligger i den sprøde ende af skalaen. PlayStation 2 versionen var flot, og med de rette ingredienser i din PC kan du gøre spillet til et grafisk mesterværk. Banerne i bl.a. Californien, Los Angels og Tokyo er virkelig flot animeret med mangfoldige detaljer. Der er også lavet en god sammenhæng mellem baggrundene og skaterne. Bl.a. kan man grinde hen ad en bænk, lave et hop over på en kantsten og dermed forsætter sit trick der. Også biler, tage, springvand og mere står ikke i sine fredelige omgivelser, når man først får lært at mestre sin skater.
Lydsiden er også ganske vellykket. Der er et væld af lydeffekter, både med folk der råber, biler der suser forbi og fugle der synger – alt sammen er med til at forøge spillets realisme. Der er også blevet plads til god del sange fra kendte såsom ukendte bands, med punk som den primære musikgenre.
Den må du ha'!
Tony Hawk Pro Skater 3 er alt i alt et ganske godt spil. Singleplayer funktionerne er gode og man er solgt når man først har spillet over nettet. Også hos grafikken og lyden falder der rosende ord, men med et par småfejl hist og pist, der dog ikke noget man lægger specielt mærke til. Der går lidt tid før man vender sig til styringen, men når man først har fået grab om keyboardet kan man virkelig mestre skaterne på professionel plan. Tony Hawk, vores egen Rune Glifberg og alle de andre skatere optræder på fineste vis i dette prægtige eksemplar af et skaterspil. Tony Hawk Pro Skater 3 giver med garanti valuta for pengene med mindre du er inkarneret modstander af skating.