Dark Summit

Det mest nyskabende ved dette spil er genren. Snowboard blandet med action/adventure, det er i hvert fald hvad der står uden på kassen. Lad os starte med historien:

Elendig historie!

Ideen med en historie i et snowboard spil er for så vidt ganske udmærket, men så lav den for hulen da ordentlig. Dark Summit udspiller sig på Mount Garrick – et stille og roligt skisted, hvor folk kan udføre deres lyster, hvad enten det er ski eller snowboard og suse ned at de mange pister. Mt. Garrick, som bjerget hedder, er blevet lukket af den onde Chief O'Leary, der bevogter hele bjerget, så ingen kan komme til at boarde ned af siderne og da hele bjerget pludselig spærres af, tager Naya sagen i egen hånd for, at finde ud af, hvad der egentlig er sket og det betyder, at du hvirvles ind i et større plot af intriger, hvor bl.a. militæret er indblandet. Det siger sig selv, at der ikke er meget at hente i en så tyndbenet historie og ideen med at lægge et plot ind i Dark Summit kunne have været god, hvis den blev udnytte ordentligt.

Tony Hawk stil

Challenge mode, som er spillets hoveddel, lader dig indtage rollen som Naya. Det er underligt nok ikke muligt at vælge en af de andre 10 karakterer der er med, men det må man leve med. Dark Summit følger stilen fra Tony Hawk spillene og har lagt en masse missioner, eller challenges om man vil, ud på de forskellige løjper. Det kan fx være at samle stykker op fra en bombe eller udføre et bestemt antal tricks. Disse missioner får du via din mobiltelefon, mens du suser ned af bjerget. Formålet med disse missioner er, at du skal samle nok lift-points, så du kan komme videre til næste bane.

Der er to slags points, der skal optjenes under turene: Lift points, der som sagt giver dig adgang til nye baner, når du har nok af dem. Udover dem er der også Equipment Points, der skal optjenes ved at udføre tricks undervejs, men som blot giver dig adgang til at købe masser af nyt udstyr til din snowboarder.

Elendig styring

Folkene fra Radical Entertainment skulle have set lidt mere på styringen i SSX, inden de gik i gang med dette spil. Styringen i Dark Summit er nemlig elendig, langsom og urealistisk. Når du fx

hopper, svæver du i usandsynlig lang tid. Desuden virker styringen meget klodset og tung. Bestemt noget der trækker voldsomt ned, da en god styring betyder alt i et snowboard spil. Det urealistiske burde ikke være noget vi vrisser af, men i dette tilfælde er sagen en anden, det er nemlig muligt at køre op ad bjerget igen. Det giver store sorte streger i karakterbogen.

Seje baner

Banerne er spillets store plus, de kommer næsten op på siden af dem vi ser i SSX. Her er rigeligt med ting og sager, som kan bruges f.eks. ramper mm. Desværre er banerne opbygget således at der for det meste kun er en vej ned. Det er ikke som i SSX hvor man næsten kunne vælge den vej man ville. Ens færd er i høj grad begrænset af høje og stejle klipper som holder dig inde på den forudbestemte rute. Der er masser af ting og sager på banerne, hvis du f.eks. ramler ind i en snemand(!) på vejen ned, vil kroppen og hovedet, dele sig i flere stykker, som triller ned ad bjerget ved din side, noget der føles rigtig fedt og især nyder stor respekt i multiplayer, hvor det er særdeles fedt at kunne se modstanderen nærme sig, ved at der kommer snemand og kasser trillende forbi en.

Multiplayer delen må ellers siges at være yderst elendig og har ikke det mindste at byde på.

Lyden er også elendig

Stemmerne er eneste plus i denne kategori. De er ganske ok og varierede. De mange kommentarer fra andre løbere på vej ned er også ganske gode.

Musikken er ikke god, den er faktisk meget dårlig og man bliver hurtigt træt af den. Dårlig fusionsjazz og elektropop er hvad der bydes på, ikke imponerende.

Middelmådig grafik

Banerne er meget kantede og mørke, det hedder selvfølgelig Dark Summit, men det er stadigvæk alt for mørkt til min smag. Der er ikke meget at sige, andet end middelmådigt.

En gang tøsne

Spillet KUNNE have været rigtig godt. Ideen KUNNE også have været rigtig fed. Desværre bliver det ved ”kunne”, for Dark Summit skuffer fælt. Det er flere lysår fra SSX og fortjener ikke engang at blive sammenlignet med dette storspil. Spillets håb var at det kunne byde på stort originalitet, men byder i stedet på en omgang uoriginalt tøsne.