Luigi's Mansion

For første gang nogensinde har Luigi, Marios bror, fået sit helt eget spil. Luigi Mansion er landet!.

Af ukendte årsager har Luigi vundet et kæmpe hus i en konkurrence og da Luigi afkommer til huset, møder han en mindre skør professor, der fortæller ham at Mario allerede er gå ind i huset, men ikke er kommet ud igen. Da huset er hjemsøgt af spøgelser, bliver Luigi udstyret med en støvsuger, så han kan suge dem op.

Lige fra starten af spillet bliver man kastet ud i hæsblæsende kampe mod diverse spøgelser. Som Luigi skal man rydde huset for spøgelser. Udover at der er en række spøgelser man skal have taget livet af, er huset også fyldt med små puzzels der skal løses. De er ikke af så høj en sværhedsgrad, men de er ret sjove. Kontrollen i spillet kan virke en anelse svær i starten, men lidt efter lidt kommer den. For at få støvsugeren til at suge skal man bruge R-knappen. For at støvsugeren til at puste i stedet for at suge skal man bruge L-knappen. B-knappen bruges til at tænde og slukke lommelygten. A-knappen bruges til at undersøge til med og kalde på Mario, hvilke desværre ikke har nogen effekt, men det lyder meget sjovt. Trykker man på Z-knappe kan man se hvor mange penge man har tjent samt andre små facts. På Y-knappen aktivere man Gameboy Horror’en og som i de fleste andre spil bruger man styrepinden til at bevæge Luigi med. Det lidt svære med styremåden er når man skal til at støvsuge et spøgelse op. For at gøre det, skal man få dem til at vise deres hjerte. Med de fleste spøgelser kan man blot lyse på dem med lommelygten. Når spøgelset endelig viser sit hjerte, kan man så begynde at suge. Det lidt tricky i det er så, at man skal holde tilbage når man suger, hvilke selvfølgelig resultere i at spøgelset flyver frem og tilbage for at undslippe.

Man skal så blive ved med at suge indtil alt spøgelsets energi er væk. Andre spøgelser kræver lidt mere advancerede metoder end lommelygten, for at få dem til at vise deres hjerte. Udover de almindelige spøgelser, møder man også de såkaldte ”Portræt” spøgelser, som er en slags mini boss, dog uden at være det. Grunden til man kan kalde dem mini bosser er, at hvert ”Portræt” spøgelse skal man få til at vise sit hjerte på en helt speciel måde og de har noget mere energi end de almindelige spøgelser. Som i alle andre Nintendo spil, er der selvfølgelig også en række bosser, den ene sværere end den anden. Man møder blandt andet en spøgelses baby, der prøver at tage dit liv ved hjælp af gynge stole og kæmpe bolde.

Stemningen er helt i top og ved de første møder med spøgelserne, giver det et ryk, når spøgelserne dukker op lige bag en med et ”BOH!”. For hvert værelse man bevæger ind i, bliver man mere og mere fortryllet. Den spændende stemning og er også hjulpet godt på vej af den meget flotte grafik.

Man får ikke point i Luigi Mansion, som man f.eks gør i Super Mario Bror.. I stedet skal man samle penge sammen, som er gemt rundt omkring i huset. Alt efter hvor mange penge man er i stand til at skabe sammen.

Grafikken i spillet er simpelthen ikke mindre end helt i top. Huset og de forskellige rum er virkelig flot lavet. Nintendo har sandelig kælet for detaljerne. Specielt i et rum blev jeg virkelig forbløffet. Man kommer gående og tror ikke udmiddelbart der er nogen spøgelser, men så kigger man ind i spejlet og der kan man se at det er et som er lige ved at snige sig ind på en. Men det er dog ikke kun det ene værelse hvor Nintendo ved hjælp af flot grafik har skabt en uhyggelig stemning, det er i hele huset. Når man bevæger sig rundt i den mørke kælder, oppe på loftet blandt de gamle ting eller blot ude på badeværelset hvor man kan se skyggen af et spøgelse der er ved at tag et bad bag et forhæng.

Musikken og lydeffekterne i Luigi Mansion er meget vellavet. Musikken er når man bare går rundt i huset en lille melodi for at skabe stemning. Ikke umiddelbart noget vildt, før Luigi begynder at nynne med på melodien, men frygt i stemmen. Man får indtrykket af, at Luigi er bange. Der er tale igennem spillet, dog er det ikke meget der bliver sagt. Faktisk er det kun professoren der snakker i løbet af spillet, men det er stadig sjovt at høre den lille skøre mands stemme.

Som alle andre gode spil er der ikke så meget at konkludere til sidst, da alt næsten er som det skal være. Alt i alt er Luigi Mansion er rigtig godt spil. Lyd siden og den grafiske side er i top og ikke mindst game-playet. Der er ikke meget man kan give negativ kritik udover at spillet er en anelse for kort. Man bruger nok ikke meget over 8 – 10 timer på, hvilke er ret trist, men Nintendo har dog stadig skabt en stensikker vinder, som man virkelig vil holde af. Også selvom man har gennemført det. Man kommer tilbage igen og igen, bare for at se om man kunne få indtjent nogen flere penge. Spillet kan varmt anbefales og er alle pengene værd!