En anden dejlig ting ved spillet er, at de videosekvenser, der vises mellem banerne rent faktisk giver mening. På den måde kan selv folk, der ikke har set filmen, sagtens finde ud af, hvad det er, der er spillets plot. Videosekvenserne er desuden i den bedste kvalitet, og varer tit meget længe.
En enkelt dårlig ting ved spillet, er at gåderne s løsning nogle gange kan være lidt for åbenlyse. På en bane fortæller Kuzkos ven, Pacha, f.eks., at man bestemt ikke må angribe et bestemt træ, for så kunne det jo være det væltede og lavede en bro, så man kunne kommer over en kløft.
En talende dæmonlama
Grafisk fejler spillet ikke noget. Texturerne er måske lige en tand for kedelige, og banerne er måske også lidt for tomme, men ellers er alt dejligt smukt. Jeg er især imponeret over spillets framerate, der ikke sløvede én enkelt frame på noget tidspunkt i spillet. Imponerende. En lækker detalje er at personerne i spillet rent faktisk åbner og lukker munden, når de taler – hvilket gør mig meget, meget glad!
Apropos tale, så er spillets lydside en af de bedste jeg længe har lagt øre til. For det første må jeg lige gøre opmærksom på, at al tale i spillet er på dansk! Normalt bryder jeg mig ikke meget om dansk tale i spil, men i dette tilfælde falder det så naturligt ind, at jeg ikke ville kunne forestille mig andet. Da jeg ikke har set filmen i biograferne ved jeg ikke, om det er de ægte skuespillere, der også lægger stemme til spillet, men efter at have set de små filmklip i spillet, så går jeg stærk ud fra de gør det.
Alt i alt er Kejserens nye flip er rigtig, rigtig godt spil, der både appellerer til det ældre publikum med en mængde morsomme dialoger, der går hen over hovedet på mindre børn og det yngre publikum, der uden tvivl vil sætte pris på spillet danske tale.