Dinosaur (2000)

Disney’s Dinosaur er et spil, hvor spilleren skal igennem 11 forskellige baner, der alle er inspireret af filmen, og generelt holder spillet sig da også nogenlunde til plottet fra filmen.

Det er spillerens opgave at tage kontrol over 3 forskellige dinoer, der hver har specielle evner og svagheder.

Den første man stifter bekendtskab med er en flyveøgle, der sjovt nok man flyve over hele banen uden at tage hensyn til kløfter, vand m.m. På første bane skal man som flyveøglen finde de to andre dyr, der er en lille abe-agtigt dyr og en baby brontosaurus.

Det lille abedyr har den evne at det kan klatre i træer og smide med sten, men til gengæld er den lille og svag. Brontosaurus’en er stærk, men langsom, desuden kan den gå gennem vand og smadre ting med halen.

Selve banerne er hver et temmelig lille område som man ser på fra et top-down perspektiv, hvilket gør det nemt at styre dinoerne.

Så dø dog, T-rex!

Spillets gameplay er lagt meget an på at gennemføre banerne ved at vælge det af dyrene, der er bedst til at udføre den opgave man skal. Det kan f.eks. være at skræmme en æggeædende dino væk fra en rede og derefter fragte ægget i sikkerhed. Da der kun er 3 dinoer at vælge imellem tager man hurtigt sit valg, og derefter er det kun et spørgsmål om minutter før banen er gennemført – for Dinosaur er bestemt ikke lavet til erfarne spillere, men til børn.

Sværhedsgraden er meget, meget lav og en gennemsnits spiller vil kunne gennemføre spillet på et par timer. Det er der i sig selv ikke noget dårligt ved, hvis bare spillet ikke havde én stor fejl: Det tager urimelig lang tid at dræbe en

af de onde dinoer. Hver af de tre dinoer man selv kan være giver forskelligt antal skade, og hvis man er nødt til at dræbe en ond dino med enten flyveøglen eller abedyret, så kan det godt tage flere minutter, hvor spilleren bare sikker og trykker kedsommeligt på X-knappen. Hvorfor det skal tage så lang tid aner jeg ikke, men det går ud over spillets gameplay, når spilleren bare sidder og keder sig på den måde. Og der skal dræbes mange fjender i løbet af spillet!

Selvom Dinosaur er hverken nyskabene eller et decideret plagiat, og fjenderne tager år og dag at dræbe, så er det stadig et ok spil at give et barn eller en barnlig person – for ingen andre vil få noget ud af de lette baner.

Et par kanter fra eller til…

Rent grafisk ligger spillet også midt imellem med, til tider, nydelige textures og grove, kantede figurer blandet sammen. Selv hoved-dinoerne ser lidt for kantede ud og der kunne med fordel have været brugt lidt ekstra polygoner, så deres look blev lidt pænere.

Et lyspunkt ved grafikken er de flotte klip fra filmen, der vises mellem banerne.

Alt i alt lægger Dinosaur’s grafik sig omtrent midt i feltet: Hverken skidt eller god.

Lyden er ok, men det kan efterhånden godt blive irriterende med alle de tåbelige dinolyde, der strømmer ud fra tv’et.

Nogle af musikstykkerne er temmelig gode mens man ikke engang ville forære sin svigermor en cd med de dårlige.

Er man under 10, eller kender man en under 10 der kunne tænke sig spillet, så kan man sagtens købe det, da der er masser af underholdning i det for folk på den alder. Alle andre bør finde noget lidt mere krævende.