Kiith Somtaaw, som søger sin lykke i deep-space mining. En dag modtager du et SOS signal fra et Kushan skib, som er under angreb af resterne af det næsten opløste Taidan imperium, og med ét finder du dig i rollen som galaksens frelser.
Single-player kampagnerne er af samme kvalitet som den man finder i det originale Homeworld. Hver mission har et varierende mål og en kontinueret historie, som gradvist afslører nye enheder og teknologier. Størstedelen af banerne kan gå under betegnelsen puzzles, altså hvor du skal løse en række objektiver/gåder for at du kan gennemføre din mission, og dette kan til tider være ret frustrerende. Banerne er intelligente og godt designede med henblik på sværhedsgrad og sammenhæng, men på en måde mangler man følelsen af noget fantastisk, som man kunne have oplevet det i Homeworld. Sværhedsgraden i Catalysm indikerer at det er et spil for garvede Homeworld veteraner, men debutanter, som ikke har noget imod en udfordring, vil bestemt ikke finde Catalysm skuffende. De gode træningsmissioner hjælper med at få fat på det grundlæggende, men selve interfacet vil stadig virke uoverskueligt.
Grafikken i Catalysm er ganske suveræn, specielt i meget høje opløsningen. Et nyt Pilot view sætter dig bag ”rattet” i hvilket som helst af dine skibe. Kampe ser virkeligt spektakulært ud når laserskud og eksplosioner farer fordi. Alt dette uden at det tvinger din computer i knæ. Spillet blev kørt, flydende, på en 400 Mhz PII, 64 mb ram og et TNT-grafikkort i 1024 * 768! Lyden er, som i Homeworld, meget overbevisende, og man bliver endnu engang overrasket over hvad spiludviklere kan presse ud af computerhøjtalere.
Homeworld: Catalysm tilføjer store mængder dybde og strategi til det originale spil, uden at ødelægge essensen i gameplayet. Banerne er godt designede, til tider med for stor vægt på puzzel, men generelt gennemtænkte og interessante. De nye klaner, skibe og feature gør Catalysm mere holdbart end Homeworld, hvor man hurtigt kunne blive træt af det begrænsede omfang af enheder og upgrades. Til alle Homeworld fans er dette spil et absolut must!! – og til nybegyndere, så er Catalysm et suverænt strategi spil, men det anderledes interface kan være vanskeligt at sætte sig ind i.