Lyden er fantastisk. Kommentarerne er ikke så mange, men de er altid velplaceret. Hver person har sine personlige kommentarer, og personlige, ja, det er de altså! Desværre er musikken ikke så god. Det er den samme "Let's get ready, to rumbleeee" der konstant kører ude i menuerne. Den er til at få på nerverne! Ærgerligt at Midway ikke har inkluderet et større og bedre Soundtrack.
Der er flere forskellige måder at spille Ready 2 Rumble Boxing på. Der er den klassiske arcade mode, hvor du "bare" skal slagte dine modstandere. Den kan gå hen og blive triviel. Det rigtig sjove kommer først, når spiller Championship mode. Her starter du med en bokser, for hvem motion og styrketræning er en by i Rusland. Ham skal du så træne, og vinde kampe, og dermed penge med. De penge kan så bruges til at købe træningsudstyr for. Det kan være helt lovlige håndvægte, eller ret ulovlige piller… Du kan blive snuppet for sidstnævnte! Men, det som ingen ved, det har ingen ondt af!
Gameplayet er helt også i top. Det er simpelthen en fantastisk følelse at gennembanke sin modstander! Kombineret med den gode grafik og fænomenale humor, så kan spillet være rigtig svært at slippe.
Du kan også spille mod en kammerat i Ready 2 Rumble. Det er rigtig sjovt! Særlig for den der vinder… Lydniveauet i lokalet hvor i der bliver spillet, udvikler sig hurtigt til noget der kan fremkalde en hylende tone, kaldet tinitus… Men sjovt, det er det!
En lækker detalje Midway har lavet er, at man på sit Visual Memory display, kan se hvor mange slag for har slået, og hvor mange der har ramt. Desuden er der health-bar og power-bar. Det er noget andre spil virkelig kunne lære noget af!
Alt i alt er Ready 2 Rumble Boxing et "must-have" spil. Dette spil har mange forbedrings muligheder, så personligt håber jeg meget på et Ready 2 Rumble Boxing 2. Men også i sin nuværende form, er dette spil genialt!