Singleplayer delen er god underholdning, men bliver relativt hurtigt ensformig, da der ikke som vi kender det fra Virtua Tennis er indlagt mini games undervejs, jeg kan heller ikke forstå hvorfor man ikke skal udvikle sine egne kundskaber. AM2 skulle simpelthen have udnyttet World Tour delen fra Virtua Tennis, da den er meget mere langtids holdbar end den der her er skabt. Der hvor Beach Spikers virkelig holder i længden er som multiplayer spil, både hvis man er to eller fire spillere tilbyder spillet mange gode og sjove kampe. Her er spillet en født klassiker.
Lækker grafik
Grafikken er ekstrem flot, det er virkelig en nydelse at se på, for det mandlige publikum er det så et ekstra plus at alle spillerne er smukke kvinder, om det er for at score lidt billige point AM2 har valgt at bruge kvinder frem for mænd skal være usagt her... En høj detaljegrad, flotte effekter og gode animationer er opskriften på et grafisk hit, og denne har spillets udvikler tilfulde fulgt, og det har resulteret i en grafisk lækkerbisken.
Lyden er tilgengæld ikke noget råbe hurra for. Effekterne er ganske fine, men kommentatoren er ekstrem monotom at høre på. Det går også igen ved musikken, man får simpelthen nok af den meget hurtigt.
Et friskt pust
Beack Spikers er et friskt pust indenfor sportsspil, da der ikke findes ret mange volleyball spil, og som multiplayerspil er det allerede en klassiker. Desværre er der ikke frygtelig mange timer i spillets singleplayer del, hvis AM2 valgte at lave en singleplayer del a la den vi kender fra Virtua Tennis ville vi virklig have stået med et mesterspil, det gør vi desværre ikke, men der er da håb for en rigtig god toer.