XGIII: Extreme G Racing

Extreme G spillene har de fleste Nintendo 64 spillere sikkert stiftet bekendtskab med, for spillene gav N64 spillere den fartfølelse PlayStation gamere fik med Wipeout. Netop Wipeout var det også det første spil jeg tænkte på, da jeg begyndte at spille Extreme G III. Men hvis du tror det er en dårlig plagiat, tager du gruelig fejl, for Extreme G III er faktisk en meget positiv overraskelse.

Dette er da ikke en 50 km/t zone, er det?

Da jeg ikke har spillet meget Nintendo 64, er dette mit første rigtige bekendtskab med Extreme G serien, og jeg vil straks sige, at navnet er meget sigende, for fart og acceleration er nøglebegreber i spillet, fuldstændig som det er tilfældet med Wipeout. Du kan groft sagt spille Extreme G på to måder, nemlig enten Career eller eller Team-Career. Career er for en person og Team-Career er for, ja, to personer. Du kan så selvfølgelig køre alle de obligatoriske former for løb, dvs. Time-Trial, Arcade og League. Konceptet i spillet er simpelt, du skal tjene så mange penge som muligt, da du derved kan gøre din racer hurtigere og vinde endnu flere penge. Ikke et synderligt originalt koncept, men det er et der holder 100%.

Kører jeg 800 km/t?

Vi har sikkert alle sammen prøvet i et computerspil, hvor man ifølge speedometeret kører 800 km/t, men absolut ingen fartfornemmelse har. Sådan er det heldigvis ikke i Extreme G, her er der masser af fart til folk med hang til den slags. Jeg kan af praktiske årsager ikke sige om det virker som om man virkelig kører 800 km/t,

men du kører i hvert fald stærkt. Det gør du i en flot en meget glidende grafik. Særlig det sidste skal man bide mærke i. For selvom spillet har en ret flot grafik, så er det hastigheden der gør det til noget helt særligt. Detaljegraden er selvfølgelig ikke ligeså flot som f.eks. Gran Turismo 3, men når det er sagt, indeholder Extreme G faktisk nogen rigtig flotte lyseffekter. Flotte lyseffekter kombineret med 50 FPS er altså en nydelse hver gang. Jeg har spillet Extreme G en del, og jeg har endnu ikke oplevet nogen slow-downs af betydning, det må virkelig siges at være noget nyt indenfor racerspil, særlig de der simulerer meget hurtig kørsel.

Når vi kommer til lyden holder den uforbeholdne ros så til gengæld op. Ikke fordi lydsiden i spillet er decideret dårlig, den er bare heller ikke super. Der er selvfølgelig motorlyd og noget musik, men ingen af delene kunne rigtig hidse mig op.

Vil du spille med mig?

Extreme G III er sjovt i singleplayer, men i multiplayer er spillet genialt. Der er altså ikke noget som at banke en kammerat, ved at skyde ham i det sidste sving, når vedkommende allerede var begyndt med hånende bemærkninger om hans uovertrufne kørsel, det skal bare opleves.

Underholdning indtil Wipeout: Fusion

Hvis du har hang til fart, så burde Extreme G III kunne holde dig beskæftiget, i hvert fald indtil Wipeout serien også kommer i en PlayStation 2 udgave. Til den tid bliver det så spændende at se hvem der løber med sejren i kampen om at være PlayStation 2’s hurtigste spil.