Lyden er rigtig god. Det er en sand nydelse, når man tømmer et magasin i en fjende. Bassen er simpelthen en ren nydelse, særligt hvis man har et godt anlæg. Meget andet er der ikke rigtig at sige om lyden.
Masser af udfordringer!
Der er masser af udfordringer i spillet. Der er hele 17 store baner, og med store så mener jeg store! Der er også god variation i banerne, så man følger hele tiden man kommer videre i et stort forløb. Som i alle andre skydespil, så går du nye våben efterhånden, hvilket også forlænger spillets livstid. Du må dog ikke tro at Oni er et rent skydespil, der er også masser af nærkampe i bedste Tekken-stil. Desværre er der en ting der ødelægger det hele. Nemlig den styring jeg også nævnte indledningsvis. Den tager simpelthen glæden fra spillet. Jeg vil dog ikke udelukke at nogen kan vende sig til den, men jeg kan ikke, og det virker derfor næsten belastende at spille Oni i PlayStation versionen.
Konsol vs. PC
Som jeg også tidligere har sagt, så er Oni også udkommet til PC, og jeg mener faktisk at PC versionen er den bedste, det skyldes ikke mindst den kritisable styring. Men hvis du har været meget stor fan af Metal Gear Solid, har gennemført Timesplitters, så er Oni måske et spil du skal se nærmere på. For som sagt, hvis du kan vænne dig til styringen, så indeholder Oni masser af timers god underholdning foran flimmerkassen.