grafikken, hvis du vel og mærke lægger mærke til den. For du bliver så opslugt af spillets historie, at du slet ikke lægger mærke til grafikken. Men hvis du giver dig selv tid til at nyde spillets omgivelser, så vil du blive imponeret af den høje detaljegrad. Der er legende børn, vasketøj der hænger til tørre samt så mange andre detaljer som ikke kan beskrives med ord!
Musikken, et mesterstykke af rang!
Musikken i computerspil plejer ikke at være noget særligt, men i Shenmue er den så imponerende, at den faktisk er udkommet på musik cd i Japan. Man lægger faktisk ikke mærke til musikken i spillet, men hvis man prøver at slå den fra, så mangler der virkelig noget. Musikken passer også utrolig godt til spillets generelle stemning. Hvis du endnu ikke får din Dreamcasts lyd ud over dit stereoanlæg, så er Shenmue den undskyldning der skal til at købe det kabel til små 100,- der kan bringe dig endnu længere ind i Shenmues verden.
En interactiv verden
Shenmue er ikke bare et adventurespil, det er ikke bare et rollespil og det er heller ikke bare et actionspil. Det er alle disse ting på en gang! For hvis du i bedste adventurestil går rundt i byen og snakker med nogle folk, så kan der komme nogle slemme fyre op til dig, og spillet udvikler sig så til et kampspil. Det er der også mange andre eksempler på, men det gennemgående er, at alle delene er lavet til ren UG!
Er det perfekt?
Ja, det vil jeg faktisk sige det er! I starten virker styringen af Ryo lidt klodset, men man vender sig hurtigt til det. Shenmue er kort sagt det største computerspil nogensinde, og hvis dette spil ikke kan sætte gang i Dreamcast salget, så ved jeg ikke hvad der kan! Det eneste du skal være opmærksom på inden du køber spillet er, at det vil sluge timer og atter timer.