Lyden i RRV er også ganske udmærket. Særlig hvis man tilslutter sin PlayStation 2 til en Dolby Prologic forstærker kommer der guf for ørene. Når man kører i tunneler, så er der ekko i alle kanaler, og når man bliver overhalet, så kommer bilen bagfra, godt lavet, Namco!
Soundtracket er som det altid har været. En gang hårdtpumpende techno-rock. Ja, underligt ord, men det er faktisk det musikken er. De første gange man spiller spillet passer den godt ind, men efter nogle timer, så får man nok af den.
Grand-Prix
Det der gør at Ridge Racer V bliver pengene værd er Grand-Prix muligheden i spillet. Her arbejder du dig op igennem rækkerne, og vinder efterhånden nye biler og motorer. Det er ganske underholdende, men det kan slet ikke sammenlignes med eks. Gran Turismo. Du kan også køre Time Attack. Det finder nogen underholdende, jeg synes dog hurtigt det bliver kedeligt blot at køre imod tiden.
Splittscreen er der selvfølgelig også mulighed for i Ridge Racer V. Det er som i de fleste andre spil rigtig sjovt. Spillet kører ganske fint i splittscreen, og begge spillere kan fint se hvad der foregår. Så efter min mening, så er det i splittscreen og Grand-Prix at Ridge Racer V kommer til sin ret.
Hvad er så bundlinien?
Bund linien må være, og Ridge Racer V er et ganske underholdende spil, men ikke guds gave til bil-gamere. Der er dog ikke meget konkurrence på bilspil området til PlayStation 2, så hvis du har kunne lide de andre Ridge Racer spil, eller hvis du bare vil have et bilspil til din nyindkøbte konsol, så er Ridge Racer V et godt valg.