Mysterious>
Spørgsmålet er bare hvor folk vælger at sætte deres grænser for hvor meget risiko/chance man vil tage.
Godt nok ikke ligefrem en dødsstraf, men relateret til den etiske problemstilling kan I da få en lille historie fra hverdagen:
Hvis man skal have foretaget en CT-scanning på et sygehus, skal man til nogle scanningstyper have kontrastvæske sprøjtet i blodåren. Denne kontrastvæske er for langt størstedelen af befolkningen relativt harmløs, men i ENKELTE tilfælde (vi snakker 1 ud af 1 million eller deromkring) er der en lille teoretisk risiko for, at personen får en kraftig allergisk reaktion på væsken og dør! Ja, man kan dø af at blive undersøgt på sygehuset... ikke noget man tænker over i hverdagen, men det KAN ske.
Dette er en velkendt risiko, som accepteres fuldt ud af alle læger, som ellers har afgivet det Hippokratiske lægeløfte.
Skal man så forbyde kontrastvæske på grundlag af, at 1 patient kan dø, i forhold til at 1 million mennesker får glæde af at blive scannet, får en diagnose og bliver helbredt/får forlænget deres liv/osv.?
Det er lidt samme dilemma med dødsstraffen jævnfør nytte-etiske principper: skal man dømme 1 million folk til dødsstraf og der måske er et par uskyldige imellem? Er det et tab, man samlet set kan leve med? Og er dødsstraf den "rigtige" nyttevirkning, man er ude efter?
(Vi kom vist ikke ligefrem nærmere et svar på problemet, men endnu en etisk nuance blev tilføjet).
Mysterious>
Man kunne også synes at dødstraffen er for hård fordi man har set en masse film om emnet...
Jeg har faktisk købt "Monster" med Charlize Theron og det tilhørende dokumentarprogram om Eileen Wuornos, den "første kvindelige massemorder i USA". Jeg glæder mig selvsagt meget til at se filmen/programmet.