De som kender Metal Gear Solid, ved at der siden den første udgivelse har været meget hype omkring dens efterfølgere. Man må sige, at der heller ikke denne gang har været nogen undtagelse. 

 

Som mange andre garvede MGS spiller, har jeg nørdet de ældre titler fra ende til anden med det brede smil på læben. Så mine forventninger til denne udgivelse, kunne heller ikke være andet end tårnhøj.

 

Som en afrunding på Hideo Kojimas Metal Gear Solid saga finder Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots sted i en krigsmærket fremtid, hvor store konglomerater kæmper om overmagten med armeer af håndplukkede lejesoldater. Denne ødelagte verden bliver set gennem de kamptrætte øjne på en ældre Solid Snake, der er blevet bedt om at infiltrere et antal nøglelokationer forskellige steder på jorden, bl.a. i Mellemøsten og Sydamerika.

 

Spillet starter i Mellemøsten og historien i dette sidste kapitel handler om den endelige jagt på ens onde Jeg, Liquid.

Snake har jagtet ham siden det første MGS og dette skulle så være det endelige kapitel hvor Snake får sin Hævn??? 

 

Vi starter med at blive kastet ind i et virvar af en krig, huse der er total smadret og 2 grupper af mennesker som bekriger hinanden uden nåde. Pludselig kommer der en gruppe af store robotter ind og blander sig, og man bliver selv nød til at flygte for livet. 

Hen over historien af spillet møder man en masse figurer som man har mødt fra tidligere MGS spil. Så der er også en del overraskelser i vente. 

 

Som når man første gang ser Snake i spillet. får man lidt af et chok (hvis man da ikke har set billeder af spillet inden det udkom) Snake er blevet gammel og fået hvidt hår og hvidt skæg. Så man tror der er gået en del år siden Metal Gear Solid 3. Men det er der faktisk ikke. Snakes aldrings proces er bare gået ekstremt i vejret. Hvorfor må du selv finde ud af.

 

Der er rigtig mange muligheder i MGS4. Som altid er det bedst at snige sig frem. Man kan distrahere sine modstandere med Playboy Magasiner. Du kan bedøve dem, med din pistol. Man kan også bare vælge at skyde sig frem. Men det ender ofte galt, og man ser sig nødsaget til at skjule sig et stykke tid for ikke at vække for meget opmærksomhed. Som altid er der også en masse mellem sekvenser, som er meget lange, men utrolig flotte. Man kan skippe dem. Men hvis du vi følge med i den super fede, men som altid også dybt komplekse og forvirrende historie råder jeg dig til at se mellem sekvenserne.

 

Som en ny ting, har man fået en lille robot med, som man selv kan tage styringen over. Den kan gøre sig usynlig og snige sig op på fjender og give dem stød, heh heh, ganske fornøjeligt. 

Våben er der også nok af. Men i dette MGS spil er våbnene mærket. Det vil sige at den som ejer våbenet virkelig ejer det. Du kan godt samle Våben op men du kan ikke bruge dem. Da de er mærket med den oprindelige brugers DNA. De kan så låse op via den lokale våbenhandler, som selvfølgelig er endnu en skæv karakter til den i forvejen gigantiske rolleliste.

 

Spillet er utroligt flot. Man kan virkelig se at der er tale om Nextgen grafik. Bomberne flyver om ens ører, og hvis man har surround anlæg, forstærker det spille oplevelsen, med den utrolige fede lyd som er i spillet. Musikken er som et hvert andet MGS spil storslået. Især på boss kampene er musikken fed. Våbnene lyder virkelig realistiske og man er ikke et sekund i tvivl om at man er ved tømme et helt magasin i sin AK47.

 

Spillets online del er meget omfattende, både på godt og ondt. Inden man kan gå online skal man lave Konami ID. Og et game ID. Og krydse grænsen til Mordor hvor man skal… Ok det er altså kringlet. 

 

Når det så er gjort kan man komme i gang. Online delen har mange muligheder. I spil modes har man en del muligheder. Man kan spille det klassiske skyd til det andet hold er død. Der er også et slags capture the flag/king of the hill. Hvor det er en frø i stedet for et flag, man skal holde på et hvis antal sekunder.  

 

Selve spillet online del fungere lige som i spillet i Third Person. Lige som i Counter Strike skal man vælge sit Våben inden man starter, hvis du så får dræbt nogen inden du er død, får du nogle flere penge og kan købe bedre Våben for. Jeg må sige til min skuffelse at selve gamet når man spiller online ikke er optimalt. når man skyder efter en modstander føles det ikke som om man har kontrol over hvor man skyder. Jeg mangler følelsen af at have kontrol over hvor jeg rammer min modstander.  Online delen føles ikke som single player delen. Samtidig føles det aldrig som om at det gør nas på min modstander når jeg tømmer mit magasin fra min M16 i ham, i stedet ligner det at jeg overdynger ham med frosne ærter indtil han dejser om fordi det kilder så meget!

 

Spillet er en klassiker, uden tvivl. Man får virkelig en fed spilleoplevelse. Og har man spillet de andre MGS spil, er dette et must for enhver MGS fan. Så grib fat i din indre Snake personlighed. Snak med en hæs og hærget stemme som om du lige har røget en 20 pak på 30 min. Og gør dig klar til Snakes endelige kapitel. 

 

 

Får man så smæk for skillingen???? 

 

JA!! man får her valuta for alle pengene, på trods af en fesen omgang multiplayer er oplevelsen udover det sædvanlige og mere til. 

 

Grafik:  10/10

Lyd:  9/10

Styring: 7/10

Gameplay: 8/10

Replayværdi: 9/10

 

 

Overall:  8,6/10